|
Erhvervsuddannelse
Det
europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet blev
påbegyndt i 2002 som en del af
arbejdsprogrammet
”Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010”.
Erhvervsuddannelserne spiller en væsentlig rolle i
Europas målsætning om at øge kvaliteten, effektiviteten
og adgangen til uddannelse og dermed også mulighederne
for at fremme social inklusion. De erhvervsrettede
uddannelser står derfor helt centralt i de europæiske
strategier vedr. livslang læring, beskæftigelse,
konkurrenceevne og social samhørighed. Dette ses f.eks.
i forbindelse med en af Lissabonstrategiens
prioritetsområder: ”investering i mennesker og
modernisering af arbejdsmarkederne” og i ”Uddannelse og
Erhvervsuddannelse 2010”, hvor fokus bl.a. rettes mod
opgraderingen af den enkeltes kvalifikationer og den
enkeltes overgang fra uddannelse til arbejdsmarked.
Målsætninger og retningslinjer vedrørende reformer på
erhvervsuddannelsesområdet er blevet fastsat i:
Københavnererklæringen (2002):
Medlemslandene forpligter sig til at styrke samarbejdet
om erhvervsuddannelserne på fire hovedområder:
-
styrkelse af den europæiske dimension i uddannelserne
-
gennemsigtighed, information og vejledning
-
anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer
-
fælles principper for godkendelse af ikke-formel og
uformel læring.
EU’s
samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet kaldes
Københavnprocessen, efter Københavnererklæringen.
Ministrene mødes hvert andet år, for at ajourføre
samarbejdet og iværksætte nye initiativer. Ministrene
mødes næste gang i Brügge i december 2010. Kommissionen
er allerede kommet med sit udspil til, hvordan processen
skal fortsættes. Rådet vil ligeledes udtale sig, inden
mødet afholdes. Kommissionen ser gerne, at ministrene i
Brügge fokuserer på efter- og videreuddannelse,
mobilitet, og på hvordan man kan gøre
erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge, der skal
vælge uddannelse.
Se i
øvrigt
faktaboks om Københavnerprocessen,
EUpDate 4/10.
Øvrige kommunikéer
Maastricht Kommunikéet (2004):
Medlemslandene følger med Maastricht Kommunikéet op på
Københavnererklæringen, heri nævnes bl.a. at
medlemslandene bør:
-
forbedre erhvervsuddannelsernes image med henblik på at
øge søgningen til uddannelserne
-
fremme læreres og underviseres kompetenceudvikling
-
fokusere på samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og
øvrige uddannelser herunder også de videregående
uddannelser
-
sikre
sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og
arbejdsmarkedets krav og behov
-
tilbyde efteruddannelse så ældre arbejdstagere kan blive
længere tid på arbejdsmarkedet
Helsinki Kommunikéet (2006):
Medlemslandene bekræfter i Helsinki Kommunikéet målene
og retningslinjerne, som er fastsat i
Københavnererklæringen og Maastricht Kommunikéet med
særlig vægt på erhvervsuddannelsernes kvalitet og
tiltrækningskraft:
-
forbedre erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft og
kvalitet
-
udvikle og implementere fælles værktøjer for
erhvervsuddannelse (EQF, ECVET, Europass m.m.)
-
styrke gensidig erfaringsudveksling
-
inddrage alle aktører
Bordeaux Kommunikéet
(2008):
I
Bordeaux Kommunikéet påbegyndes evalueringen af
fremskridtene inden for erhvervsuddannelserne fra 2002
til 2010, idet EU står over for at skulle forny målene
for sit uddannelsessamarbejde. Kommunikéet lægger særlig
vægt på fire indsatsområder:
-
implementering af EU's eksisterende værktøjer og
programmer på erhvervsuddannelsesområdet (bl.a. ECVET,
EQF, NQF, Europass)
-
erhvervsuddannelser af bedre kvalitet, som kan tiltrække
studerende
-
forbedret sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og
erhvervsuddannelserne
-
større fokus på det europæiske samarbejde
Det
europæiske agentur CEDEFOP har udgivet adskillige omfattende rapporter om ”moderniseringen” af
erhvervsuddannelserne. Rapporterne kan findes
her. Kommissionen har
ligeledes i 2008 udgivet
to henstillinger om henholdsvis etableringen af
ECVET og
kvalitetssikring af
erhvervsuddannelse (EQARF).
Opdateret 16. juli 2010x
|
