Søg       Sitemap       Kontakt       English       For DLI-medlemmer    

     Om DLI            Arbejdsområder            Det mener DLI           Nyhedsbrev            Links           


 

Arbejdsområder

Arbejdsområder

EU 2020

Uddannelse 2010

Den fornyede sociale agenda

Integration

Videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse

Grundskolen

Førskoleområdet

Lærere

Referencerammer

EU's udvekslingsprogrammer

Arbejdsmarked og sociale forhold

Servicedirektivet

EU-traktat

OECD

Handel med uddannelse

EU's formandskab

IT brug ved tests

Kommissionens TALIS - Lærernes professionelle udvikling

 


 

Kommissionens TALIS - Lærernes professionelle udvikling

Europakommissionen har arbejdet sammen med OECD om TALIS-undersøgelsen. Kommissionen har været medfinansierende, og har fået tilføjet spørgsmål i undersøgelsen, og har lavet selvstændige analyser af materialet.

Kommissionens arbejde blev offentliggjort sidst på efteråret 2009, et stykke tid efter offentliggørelsen af OECD’s hovedrapport fra juli 2009.

Kommissionens secondary analysis (som de kalder den) fokuserer på lærernes professionelle udvikling. ”Udvikling” dækker over alle former for efteruddannelse, samt mere uformel faglig udvikling, som eksempelvis læsning af faglitteratur eller uformel dialog med kolleger.

Tallene viser, at 10,5 % af de adspurgte lærere ikke har deltaget i en eller anden form for faglig udvikling i de forudgående 18 måneder. Kommissionen noterer sig det som ”bekymrende”, at andelen er så høj, når begrebet udvikling defineres så bredt, som det er tilfældet.

Den mest udbredte form for faglig udvikling er den uformelle dialog lærerne imellem.

Mere end halvdelen af de deltagende lærere mener, de har behov for mere efteruddannelse, end de har fået tildelt. Der er flere årsager til det uopfyldte behov. De fleste angiver tidsproblemer og utilstrækkeligt udbud af kurser som årsagen. I Danmark angiver 38,3% dog, at det er mangel på støtte fra arbejdsgiveren der gør, at vedkommende ikke har deltaget i efteruddannelse. EU-gennemsnittet er 13,7%.

I undersøgelsen er der nogle områder, som lærerne prioriterer muligheder for efteruddannelse højt. Det er bl.a. efteruddannelse i IT, undervisning af elever med særlige behov, arbejde med klasser med stor diversitet og fagdidaktisk tilgang til undervising i fag..

Rapporten forsøger at afdække, hvilken slags efteruddannelse, der er den mest effektive for den enkelte lærer. Tendensen er, at al efteruddannelse har en positiv effekt. Der er dog typer, der af lærerne fremhæves som mere effektive end andre. Kommissionens rapport konkluderer, at det er de typer af efteruddannelse, der er mest tids- og ressourcekrævende, der har den største effekt, og dermed kommer skolen og eleverne til størst gavn. Kommissionen anbefaler medlemslandene at sikre at lærerne har adgang til den mest effektive for for efteruddannelse.


Opdateret den 13. juli 2010x

 

 

DLI - Boulevard du Roi Albert II 5, 9. - B-1210 Bruxelles - Tlf.: +32 2 224 06 70 - Fax: +32 2 224 06 71 - Email: dli@dlint.org