Videregående uddannelse

De videregående uddannelser står øverst på den politiske dagsorden i EU, fordi de anses for at være den vigtigste drivkraft for, at Europa når de ambitiøse Lissabonmål. EU har derfor i en længere årrække haft fokus på ”moderniseringen” af institutioner for videregående uddannelser, især universiteter. Begrebet ”modernisering” har på EU-niveau udviklet sig til også at dække over begreber som ”kommercialisering”, ”kapitalisering” og ”privatisering”.

Der er fra EU’s side fremsat krav om, at den europæiske sektor for videregående uddannelse bør stræbe efter at nå et særlig højt kvalitetsniveau og blive en kvalitetsreference på verdensplan for at kunne konkurrere globalt.

Ved EU 2020-strategien har EU understreget den høje prioritering af videregående uddannelser. Strategien, der er styrende for al politik i EU, har som et af sine fem overordnede mål, at 40 % af en årgang skal tage en videregående uddannelse.

Baggrund 

I april 2005 udsendte Kommissionen meddelelsen ”Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer – Hvordan universiteternes bidrag til Lissabonstrategien kan maksimeres”. I meddelelsen understreges det, at de europæiske universiteter står over for mange udfordringer, og at efterslæbet i forhold til EU’s vigtigste konkurrenter på området fortsat vil øges, hvis universiteterne ikke iværksætter omfattende forandringsprocesser. I meddelelsen skitserer Kommissionen en række løsninger og anbefalinger med henblik på at indføre reformer. Her fastslår Kommissionen bl.a., at privat finansiering vil øge tilgangen af studerende på universiteterne.

I meddelelsen anbefaler Kommissionen endvidere at indføre konkurrencebaserede strukturer baseret på økonomiske incitamenter inden for forskningsområdet. På universiteterne opfatter mange forslagene som værende i direkte modstrid med mange års erfaringer, der viser, at megen ny viden er genereret gennem et åbent – ikke konkurrencepræget - samarbejde mellem universiteter og forskellige dele af erhvervslivet.

Det er underviserorganisationernes klare standpunkt, at det er en offentlig opgave at sikre fri adgang til uddannelse for alle. Derfor efterspurgte DLI i sit høringssvar til Undervisningsministeriet dokumentation for, at privat finansiering skulle øge tilgangen af studerende på universiteterne. DLI advarer også imod at indføre markedsvilkår med indbyrdes konkurrence på forskningsområdet, da det kan være en hindring for vidensdeling og et bredt samarbejde om ny innovation. 

Kommissionen fremlagde i 2004 et forslag til Rådet og Europa-Parlamentets henstilling om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser. Henstillingen betragtes af Kommissionen som et kraftigt incitament til at indføre et sammenhængende europæisk kvalitetssikringssystem inden for de videregående uddannelser, øge kvaliteten, lette anerkendelsen af kvalifikationer og fremme mobiliteten.

Opdateret 16. juli 2010x